Dedikation, dygtighed og fantastisk service
- krydret med et smil på læben og en unik tilgang til boligsalg.
Vores mission er, at være den skarpeste ejendomsmægler du kan opstøve i København og vi tør godt garantere, at du ikke finder en anden, som er bedre forberedt eller går ligeså meget op i det enkelte salg, som vi gør!
Bag Hyllen & Co står to kompetente og passionerede ejere – Nanna og Nicolai. Vi har tilsammen over 25 års og erfaring, som skal sikre, at du kommer godt i mål med dit salg. Hos Hyllen & Co tror vi på, at et godt samarbejde og god kemi er key, når det kommer til køb og salg af bolig. Vi giver dig en unik, dedikeret og helhjertet oplevelse, uanset om du lukker et kapitel i dit nuværende hjem, eller om du søger et sted, hvor du kan starte et nyt.
Når du vælger at indgå et samarbejde med os, så er det kun os du får! Nicolai vil stå for al salgsarbejde og Nanna al papirarbejdet. Der vil ikke være andre, som i tide eller utide, vil fremvise din bolig og det vil under hele salget kun være Nanna og Nicolai du skal forholde dig til - ganske enkelt fordi vi ved af erfaring, at det gør salgsprocessen nemmest og giver dig den største tryghed.
Vi er ikke bange for at skille os ud og lægger hver dag krop og sjæl i vores arbejde - måske har du set os på Instagram, hvor Nicolai dagligt får folk til at smile igennem vores boligpræsentationsvideoer? Boliger skal eksponeres bredt for at skabe den rette aktivitet og det har vi stor succes med på de sociale medier, hvor vores boligfilm får flere tusinde visninger!
Vi er din ejendomsmægler i de bedste postnumre i København og på Frederiksberg, hvor vi i den grad er på hjemmebane. Skal vi stå for salget af din bolig, sparke en handel godt i mål og overtrumfe dine forventninger?