Andrei Sakharovs Vej 23, st. tv., 2450 København SV

Eksklusiv Engholmene-lejlighed med privat terrasse, altan og mulighed for P-plads

Engholmene er stedet, hvor man aldrig er langt fra byen og altid er tæt på vandet. Hvis I kan se jer selv indgå i dét miljø, så skal I se nærmere på denne eksklusive lejlighed på Andrei Sakharovs Vej.

Her kommer I til at bo i en ejendom, som repræsenterer moderne arkitektur, fantastisk høj komfort, energieffektive løsninger og godt naboskab. Til den ene side har I vandet, og til modsatte side breder et stort, grønt gårdmiljø sig. Som en ekstra stor fordel er der mulighed for tilkøb af privat parkeringsplads under bebyggelsen. Et værdigt alternativ til transport på landjorden er~ hyggelige havnebusser, der lægger til ved havnekajen 100 meter fra hoveddøren.

Lejligheden stod færdig i 2020 og fremstår fuldstændig som ny. Planløsningen er pt. med et stort soveværelse i begge ender af lejligheden, men der kan uden problemer etableres et ekstra rum, hvis I f.eks. har behov for to børneværelser.

Som supplement til en rummelig lejlighed er der private udearealer i særklasse: Altan mod sydvest og en stor, skøn terrasse mod nordøst. Det betyder, at I kan nyde solen fra morgen til aften i direkte forlængelse af boligarealet.

Lejlighedens master bedroom har nogle ekstra fordele. Her er nemlig tilhørende walk in-closet, adgang til badeværelset lige på den anden side af fordelingsgangen og direkte terrasseudgang.
Det store værelse i modsatte ende af lejligheden er til gengæld oplagt til børn, gæster eller som hjemmekontor.

I får desuden et stilrent badeværelse og et tilsvarende gæstetoilet. Derudover er det værd at nævne en vaskesøjle fra kvalitetssikre Miele og gennemgående gulvvarme i hele boligarealet.

Mellem de to værelsesafdelinger breder et imponerende leverum sig. Her forenes køkken, alrum og stue i et moderne opholdsrum, som gennemlyses af store vinduespartier. Der er tilmed altan- og terrasseudgang i begge ender af rummet, og det er helt unikt at opleve en stuelejlighed med så fantastisk et lysindfald og så gode muligheder for at rykke aktiviteterne udendørs.

Engholmene er repræsenterer seneste etape i byudviklingen langs Københavns Havn, som over en årrække har givet liv til en lang række maritime bydele.

Den igangværende udvidelse af metronettet giver jer flere stationer at vælge~mellem. To af dem i en afstand på få hundrede meter, som er afstanden til Fisketorvet Station og Enghave Brygge Station.
Der er en helt særlig herlighedsværdi ved~t kunne forlade sin fredfyldte lejlighed ved vandet og på få minutter blive fragtet til storbyens seværdigheder, lufthavnen og et fantastisk restaurations- og kulturliv.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.