Robert Jacobsens Vej 76, 5. 3., 2300 København S

Fantastisk udsigtslejlighed med stor altan i prisbelønnet bygning

Velkommen til "8-tallet"- et af de mest spektakulære bygningsværker i Danmark og ikke mindst et af Ørestads varetegn skabt af arkitekterne fra Bjarke Ingels Group (BIG). Lejligheden stod klar til indflytning i 2010 og rummer al den komfort, man kan ønske sig. Her er elevator direkte til gadeplan, rekreative fællesarealer, en optimal planløsning, stilsikre materialer og en solrig altan, hvor sommeren kan nydes i fulde drag.

Den moderne bygning, der ligner et 8-tal oppe fra, er blevet anerkendt som Verdens Bedste Boligbyggeri - og man forstår udemærket hvorfor. Udover en fantastisk formgivning hvor æstetik og funktionalitet er i højsæde, så er der åbnet op mod den omkringliggende natur, hvor fælleden med Amager Naturpark grænser direkte op til adressen.

Lejligheden har store vinduespartier, så lyset og udsigten kommer til sin ret. Opholdsstuen har gulv til loft-vinduer orienteret mod øst samt vandudsigt, og fra spiseafdelingen og på altanen kan I nyde solen fra vest og en enestående udsigt over det smukke naturreservat.

Der venter jer en fleksibel planløsning, hvor der er frihed til at etablere et ekstra soveværelse (se alternativ plantegning). Dermed har lejligheden stort potentiale både som base for den lille familie, parret der ønsker gæsteværelse/kontor eller som delebolig.

I bydes velkommen i lejlighedens entré med god garderobeplads i det indbyggede skab. Dernæst et dejligt soveværelse med fransk altan, et moderne badeværelse med lækre løsninger i stilrent snit, et lyst og indbydende køkken/alrum indrettet i let forskudte plan og en dejlig stue med plads til både sofagruppe og en kontorplads.
~
8-tallet omgiver sig med hyggelige gangstier, et velanlagt og grønt gårdmiljø samt søer og kanalen, der giver ekstra herlighedsværdi til adressen.

I en radius af få hundrede meter kan I handle ind, dyrke fitness eller tage metroen. Fem minutter på cykel fører jer desuden til Fields med utallige butikker, spisesteder og biograf. Beliggenheden giver jer derfor en unik københavner-kombination af smukke naturoplevelser og et aktivt byliv.

Alt i alt en prima lejlighed hvor moderne komfort, en pragtfuld udsigt og central beliggenhed går hånd i hånd.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.