Gothersgade 139, 5., 1123 København K

Eksklusiv City-penthouse med privat tagterrasse og Botanisk Have som genbo

Nu har du muligheden for at flytte ind i en fuldstændig enestående luksuslejlighed, der i den grad appellerer til den kræsne køber med en forkærlighed for kvalitet og københavnerliv.

Adressen er ganske enkelt eminent. Du er placeret lige i smørhullet mellem Søerne, Botanisk Have, Torvehallerne og Kongens Have. Her får du en hverdag omgivet af en pragtfuld storbystemning, samtidig med at du bor helt privat og ugeneret øverst oppe. Der er desuden mulighed for parkering i P-hus ved Israels Plads med beboerlicens og bare to minutters gang til Nørreports metro, der nemt og bekvemt forbinder dig med hele hovedstaden såvel som lufthavnen.

Fra lejligheden og den store, private tagterrasse kan du nyde en fortryllende udsigt over byens tage og tårne - og ikke mindst Botanisk Have, som bliver din nye genbo. Boligarealet og terrassen forbindes af en specialdesignet foldedør, som med et enkelt greb åbner op til en udsøgt udendørsoase, hvor sommeren kan nydes i helt private omgivelser.

Der venter dig et hjem, som er præget af nøje udvalgte materialer, et imponerende lysindfald og respekt for de historiske rammer. Materialerne er et dynamisk spil mellem gedigent håndværk og moderne funktionalitet, og lejligheden fremstår 100 % indflytningsklar.

Planløsningen breder sig over tre skønne værelser, et stort og stilrent badeværelse med armaturer i rustfrit stål fra VOLA samt et fantastisk opholdsareal, hvor køkken, alrum og stue fletter sammen.
~
Køkkenet er en eksklusiv og minimalistisk model fra Multiform, hvor fronterne er i sortbejset egetræ og skufferne i massivt ahorn. Der er samtidig motorstyret skuffesystem og en stilren bordplade i natursten, der fuldender looket. Alle hvidevarer er kvalitetsvarer fra hhv. Gaggenau og Siemens. Bemærk bl.a. det lækre vinkøleskab og Quookeren ved håndvasken, der sikrer kogende vand på få sekunder.

Gulvene er med brede egetræsplanker fra Dinesen, hvor der er gulvvarme i alle rum og trådløs reguleringssystem. Det betyder indretningsvenlige rum uden radiatorer og en fantastisk komfort med jævn varmefordeling i hele boligarealet.
~
Alle indvendige døre såvel som lejlighedens vinduer er fra Bøjsø (ovenlysvinduer fra Vitral med elektronisk åbning). Prikken over i'et er smukke detaljer som dørhåndtag i messing fra Arne Jacobsen.
~
Hvis du drømmer om en lejlighed, der på alle måder er enestående, så kontakt os for en fremvisning af femte etage på Gothersgade 139.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.