C.F. Richs Vej 126, 2. th., 2000 Frederiksberg

Super velindrettet og stemningsfuld 2V’er med sydvendt altan

Øverst oppe - og alligevel kun på 2. sal - finder I denne skønne Frederiksberg-lejlighed.

Lejligheden ligger i en flot funkisejendom med store vinduespartier, rene linjer og en optimal udnyttelse af kvadratmeterne. Boligen er perfekt til både singler og par, der drømmer om en charmerende lejlighed i centrale omgivelser. Placeringen på øverste etage giver desuden et ekstra godt lysindfald, ligesom der er tale om en ugeneret beliggenhed uden overbo.

I bliver en del af ejerforeningen Ringparken, som drives professionelt og byder på attraktive fællesarealer. Her er godt naboskab, grønne arealer, cykelkælder og gode parkeringsmuligheder.

En gåtur på bare 500 meter bringer jer til metroen ved Flintholm Station, og herfra kan I på få minutter blive kørt til døren af CBS eller Frederiksberg Centret. Tager I metroen et par ekstra stop, rammer I Indre By og Christianshavn. Det er dermed en beliggenhed, som har sine åbenlyse fordele uanset om I studerer eller arbejder i byen.

I bydes velkommen i en entré, der har fin plads til sko og knagerækker. Dernæst et klassisk københavner-badeværelse med terrazzogulv, et nydeligt køkken med alt i hvidevarer, en hyggelig stue med altanudgang og et dejligt værelse, der ligger bag franske døre. I soveværelset er der indbyggede skabe med skydelåger og plads til dobbeltseng.

Altanen har flotte træfliser og god plads til havemøbler, og I kan glæde jer over et indbydende uderum. Altanen er perfekt placeret mod syd, så I får det optimale ud af solskinstimerne, og der er samtidig et dejligt kig over kvarteret.

Lige overfor lejligheden findes Fitness World, og der behøver derfor ikke være langt fra tanke til handling, når træningsturene skal klares.
I gåafstand fra lejligheden finder I også shoppingcenteret Kronen, der har et stort udvalg af butikker.

Alt i alt en lys og indbydende ejerlejlighed i et eftertragtet område, hvor prikken over i'et er den private, solrige altan.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.