Nyhavn 14, 4., 1051 København K

Unikt håndværkertilbud: To plans-lejlighed med sydvendt altan og fortryllende udsigt over Nyhavn

Her byder sig en unik mulighed for jer, der ønsker medindflydelse på drømmeboligens renovering. Hvis I samtidig drømmer om at sætte jeres navneskilt op på én af de bedste adresser i Indre By - så er denne bolig et perfekt match.

Lejligheden udgør de to øverste etager i en af de ikoniske ejendomme i Nyhavn. Boligarealet breder sig over fjerde sal i ejendommen, og en indvendig spindeltrappe tager jer til endnu en etage, hvor der er udgang til en privat altan, der er perfekt orienteret mod syd.

Den 169 kvadratmeter store bolig har en helt unik rumfornemmelse, da der er åbnet op til kip mellem begge etager. De fritlagte bjælker vidner om det gedigne håndværk, der ligger bag ejendommen, og de rå bjælker kombineret med smukke vinduespartier giver et råt og raffineret udtryk.

Lejligheden ligger i en fantastisk flot og fredet ejendom fra 1770, og de historiske rammer skal derfor respekteres i en renoveringsproces (jf. Slots- og Kulturstyrelsens bestemmelser). Ejendommens fredning betyder samtidig, at I er fritaget fra ejendomsskat.

Planløsningen åbner op for et væld af muligheder. Det vil være oplagt at indrette master bedroom med direkte adgang til badeværelset, og på begge etager er der mulighed for skønne stuer med unikke særpræg og lysindfald fra både syd og nord.

Der er en fantastisk udsigt til byens tårne og over Nyhavn, hvor I bor i første række til kanalen. Lejligheden har samtidig den fordel, at den er placeret på den rolige side af Nyhavn - få meter fra Charlottenborg. Det er derfor nemt at trække sig tilbage fra bylivet, når der er behov for en hjemlig pause, og I får en fredfyldt oase midt i den pulserende storby.

Udover at bo i et mekka af kulturelle tilbud, specialbutikker og anerkendte restauranter bor I også få meter fra Inderhavnsbroen, der forbinder Nyhavn med Holmen. Samtidig er I omgivet af offentlige transportmuligheder i form af metro ved Kongens Nytorv og de hyggelige havnebusser.

Alt i alt en enestående lejlighed med historisk vingesus, udsigt over vandet og et fantastisk potentiale.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.