Lys stuelejlighed fra 2020 med altan og stor terrasse i eksklusive Engholmene
Solgt

Lys stuelejlighed fra 2020 med altan og stor terrasse i eksklusive Engholmene

Andrei Sakharovs Vej 23, st. th.

2450 København SV

      Velkommen til Lyngholm – et af Københavns mest attraktive, maritime boligområder, hvor byens puls møder vandets ro. Her venter en lys og moderne stuelejlighed fra 2020, der kombinerer privatliv, flotte omgivelser og direkte nærhed til havnelivet.

      Det er dejligt nemt at gå ud til kanalen med en kop kaffe i hånden og indsnuse den friske havluft. Fortsæt eventuelt med en frisk gåtur langs kanalen eller måske en frisk dukkert fra badebroen nærved? Havnebussen, som holder til for enden af bygningen, bringer dig rundt i København på den hyggeligste måde, og der er blot 450 meter til metroen, som bringer dig til Rådhuspladsen på fem minutter. Her får du både fred og ro, et levende nærmiljø og nem adgang til hele byen.

      Lejligheden er en høj stuelejlighed, hvor store vinduespartier, gulvvarme overalt og den åbne planløsning skaber en moderne og indbydende atmosfære. Det centrale opholdsrum med køkkenø samler spisestue og stue på naturlig vis, og herfra er der adgang til både altan og terrasse. På altanen kan du nyde eftermiddags- og aftensolen med udsigt til kanalen, hvor paddleboards, kajakker og både skaber liv og stemning. Fra lejligheden er der samtidig kig til det grønne gårdmiljø, hvilket giver følelsen af at have sin egen private have – et særligt privilegium for netop denne lejlighed.

      Boligen rummer to soveværelser, hvoraf det største har direkte udgang til den store terrasse. Hertil kommer et stilrent badeværelse med vaskesøjle, væghængt toilet og stor bruseniche. Det er endvidere muligt at etablere et ekstra værelse i lejligheden, hvis der er (eller skulle opstå) behov for dette. Til lejligheden hører et rummeligt kælderrum, og der er tilmed mulighed for at tilkøbe en p-plads i ejendommens private parkeringskælder.

      Ejendommens gårdhave er en lille oase – smukt anlagt med grøn beplantning, stier og legeplads. Her er desuden kajak- og bådelaug for dig, der vil helt tæt på det maritime liv.

      Duften af hav, lyden af bølgeskvulp og solens spejlinger i vandet skaber en særlig stemning i området. Den lokale kaffebar, Nachbar, tiltrækker hele nabolaget med økologisk bagværk, god kaffe og godt naboskab. En anden favorit i kvarteret er den stemningsfulde vinbar, Klase, hvor I kan kigge ud over vandet, mens I nyder et godt glas.

      Her får du en bolig, hvor byens bedste sider – vand, ro, udsigt og lækre omgivelser – smelter sammen med nærheden til alt det, København tilbyder. Man er ganske enkelt heldig, hvis man kan kalde dette sted sit hjem. Ring og bestil en fremvisning allerede i dag!

      Svært ved at finde dit næste hjem?

      Tilmeld dig vores køberkartotek – så er du et skridt nærmere at finde dit nye drømmehjem