Tilmeld dig vores køberkartotek – så er du et skridt nærmere at finde dit nye drømmehjem
Æstetisk pragteksemplar af en herskabslejlighed midt på Strandvejen i Hellerup
Strandvejen 108, 1. th.
Denne herskabslejlighed på Strandvejen er et mesterstykke i, hvor lækkert man kan indrette sig, når man har frie hænder (og god smag). Gennem lejlighedens 150 m2 vil du blandt andet opleve gennemgånede Dinesen plankegulve af den ekstrabrede slags, et udsøgt svanekøkken i et skønt køkken-alrum og den helt store pakke af herskabelige detaljer med fantastisk flot stukkatur og rosetter, smukke vægpaneler samt fyldningsdøre – velkommen til!
Du kommer til at bo på første sal i en smuk etageejendom fra 1911. Her har du en af Strandvejens mest livlige strækninger for dine fødder, samtidig med at dejlige Hellerup Strand blot er 500 meter væk. I modsatte retning finder du Hellerup Station, der hurtigt bringer dig ind mod byen. En ekstra bonus er, at der er fri parkering i ejendommens baggård efter først til mølle-princippet.
Lejligheden blev totalrenoveret i 2016 med et sjældent set overskud og en nidkærhed for detaljer. Det udmønter sig i en harmoni og ro, der virkelig kan mærkes, når man bevæger sig rundt i lejligheden.
Køkken-alrummet er et fint eksempel herpå. Det er et fortræffeligt opholdsrum, der er fuldt integreret med entréen. I alrummet oplever man den smukke stukkatur, der nærmest er et kunstværk i sig selv. Køkkenet fra Svane er holdt i mørkt træ, hvilket skaber kontrast til lejlighedens overvejende hvide fremtoning. En fin detalje er her det store, cirkelformede spejl bag komfuret, der gør, at du kan følge med i, hvad der sker ved spisebordet, mens du laver mad.
En anden fremtrædende detalje er vægpanelerne, som er gennemgående i hele lejligheden. Selv på den fritstående stolpe i alrummet, og omkring hjørnet, på vej ind i det store walk-in-closet i boligens master bedroom. Det er fantastisk gennemført og giver boligen et anstrøg af afrundet elegance. Badeværelset har en afdæmpet æstetik i mørke nuancer. Her er god plads og igen elegante løsninger som væghængt toilet og badeværelsesmøbel, fritstående vask i udhulet granitskål og en vaskesøjle gemt bag skabslåger.
Vi må ikke glemme lejlighedens to altaner, der ligeledes bidrager til følelsen af harmoni. Den ene altan ligger foran køkkenet og giver mulighed for at følge livet på Strandvejen nedenfor. Den anden altan og er den største af de to. Den kan indrettes med bord og stole og giver et langt, flot kig mod øst. Alt i alt en lejlighed, der er svær at forestille sig mere indbydende, selv hvis man kunne trylle – ring hellere i dag og bestil en fremvisning.
