Eksklusiv stuelejlighed på Teglholmen med imponerende loftshøjde og et væld af tilvalg
Solgt

Eksklusiv stuelejlighed på Teglholmen med imponerende loftshøjde og et væld af tilvalg

Alliancevej 6A, st. mf.

2450 København SV

      De mange tilvalg og ændringer gør denne exceptionelt flotte stuelejlighed på Teglholmen til noget særligt. Køkken og badeværelse er opgraderet til lækkert snedkerinteriør fra svenske Nordiska Kök med top-of-the-line hvidevarer fra blandt andet Gaggenau og Bora. Glæd jer til en lejlighed ud over det sædvanlige og en spændende tilværelse i moderne kanalbyggeri ved Teglholmen – velkommen til!

      Bygningen er fra 2018 og ligger lige ved Teglholmens Sydkaj, hvor havnebussen har stoppested. Området er virkelig blomstret op de seneste år og har i dag flere supermarkeder, caféer, spisesteder og endda en vinbar. Vandets og kanalernes tilstedeværelse giver unikke muligheder for eksempelvis at tage en dukkert i de mange badezoner og at ro i kajak. Der er 10 minutters gang til metroen og dejlig natur i Fælleden på den anden side af kanalløbet.

      Oprindeligt var det en toværelses lejlighed med et enormt opholdsrum, men er af nuværende ejer lavet om til en fireværelses lejlighed. Det giver en fleksibilitet i forhold til at modellere lejligheden efter jeres præferencer og behov.

      Lejligheden er i forskudte plan, hvilket skaber en imponerende loftshøjde på 3,65 meter. Det gør sig blandt andet gældende i det store, kombinerede opholdsrum. Her når vinduerne næsten fra gulv til loft, hvilket giver et fantastisk lysindfald og i det hele taget en skøn atmosfære i rummet. Vinduerne har desuden en særlig spejlfilm, der modvirker indkig og har dertil halv-transparente gardiner, der yderligere værner om privatlivet.

      Det flotte snedkerkøkken står elegant midt i rummet, hvor de strømlinede fronter i afdæmpet beige skaber ro. Begge bordplader er i marmor, og det samme er vægpanelet bag Quookeren og den underlimede vask. De to ovne (alm. og kombiovn) og det store, integrerede vinkøleskab er fra Gaggenau, mens komfuret er Bora og har integreret emfang.

      Også badeværelset er opgraderet med flere tilvalg. Fronterne og bordpladen er i samme stil som køkkenet, mens armatur og brusere i brusenichen er fra Dornbracht. Endelig er der også vaskesøjle i rummet.

      Via et af værelserne er der udgang til lejlighedens terrasse. Den er delvist overdækket og giver jer et bekvemt, udendørs tilholdssted, hvor I kan nyde sommersolen i privat regi.

      Lejligheden kommer naturligvis med moderne tiltag såsom gulvvarme overalt, ventilation i alle rum og blødgøringsanlæg. Som boligejere får I også brugsret til et kælderrum, en aflåst cykelkælder og til ejendommens gårdmiljø med legeplads. Derudover er der også mulighed for at tilkøbe en privat parkeringsplads med elladestander i kælderen.

      Ring og bestil en fremvisning i dag!

      Svært ved at finde dit næste hjem?

      Tilmeld dig vores køberkartotek – så er du et skridt nærmere at finde dit nye drømmehjem