Meget gennemført totalrenoveret 3V med sydvendt altan midt i Århusgade-kvarteret
Solgt

Meget gennemført totalrenoveret 3V med sydvendt altan midt i Århusgade-kvarteret

Korsørgade 6, 5. 1.

2100 København Ø

      Skulle man vælge ét ord til at beskrive denne lejlighed i Århusgade-kvarteret på Østerbro, er det ordet “gennemtænkt”. Lejligheden fremstår fuldt opdateret fra ende til anden, og der er intet, som i INTET, der er overladt til tilfældighederne. Glæd jer til en lejlighed, hvor alle materialer og løsninger er særligt udvalgte til at skabe et flot, velfungerende og harmonisk hjem – velkommen til!

      I kommer til at bo på en mindre og meget fredelig gade i det eftertragtede kvarter. Alt I skal bruge i hverdagen, er inden for en radius af få hundrede meter. Nærmeste supermarked ligger på den anden side af gaden, og I kan nemt gå til kvarterets livlige steder som Århusgade, Randersgade og hyggelige Bopa Plads. Der er 5 minutter til metroen ved Poul Henningsens Plads og 10 minutter til Fælledparken.

      Lejligheden blev totalrenoveret i 2023-2024. Planløsningen skal mest af alt ses som “én blandt flere muligheder”, da alle ikke-bærende vægge kun er monteret i loft og vægge og således
      nemt kan flyttes rundt. De lette vægge gør det eksempelvis til en mulighed at sløjfe et værelse og skabe et køkken-alrum.

      Det flotte Moland-gulv i egetræsfiner blev i øvrigt lagt, inden væggene blev lavet, så dette ikke bliver et issue, hvis man vil ændre planløsningen. Selvsamme gulv har endvidere fået hele otte lag lak for at sikre et smukt udtryk og en enestående slidstyrke.

      Køkkenet fra Kvik og er belagt med en ekstradyb keramisk bordplade, der både tåler kulde og varme. Kølefryseskabet har ekstra højde, og så får I også et stort, integreret vinkøleskab. Badeværelset har vandafvisende maling på alle vægge, og inventaret er ligeledes fra Kvik i samme serie som køkkenet. Alt står flot og skarpt, og her er desuden masser af skabsplads samt en vaskesøjle.

      Lejlighedens gode lysindfald skyldes især det brede vinduesparti i stuen. Det er også herfra, der er udgang til altanen, som med garanti bliver det faste tilholdssted i sommerhalvåret. Den vender stik syd, og da den ligger i femte sals højde, får den virkelig meget sol. Den er endvidere belagt med trægulv og har plads til såvel en grill som et cafébord og et par stole. Altanen er i øvrigt også renoveret for nyligt. Endelig har lejligheden også et stort og et lille soveværelse – begge med garderobeskabe fra Kvik.

      Svært ved at finde dit næste hjem?

      Tilmeld dig vores køberkartotek – så er du et skridt nærmere at finde dit nye drømmehjem