Tilmeld dig vores køberkartotek – så er du et skridt nærmere at finde dit nye drømmehjem
Lækker 3V udsigtslejlighed med to altaner i Havneholmen
Havneholmen 30, 5. th.
Det er svært sådan rigtigt at finde noget at klage over, når man bor i en lejlighed så lækker som denne perle i det flotte byggeri ved Havneholmen bag Fisketorvet. Lejligheden står snorlige og stilren fra ende til anden og med to altaner, har du fornemme muligheder for at nyde udelivet og få den flotte udsigt over havneløbet helt ind under huden – velkommen til!
Lejligheden ligger højt i bygningen på femte sal, hvilket giver et fantastisk udsyn over området. Bygningen er fra 2009 og har naturligvis elevator samt en parkeringskælder med mulighed for køb eller leje af p-plads.
I boligen er der udsigt til vand fra alle vinduer, og alle værelser og opholdsrum har udgang til altan. Vinduesrammerne er i mahogni, og både køkkenet og de indbyggede garderobeskabe er fra Multiform.
Planløsningen er åben med entré, køkken og stue samlet i ét stort leverum. Entréen har et skab til overtøjet, mens køkkenet står elegant med hvide fronter, tykke bordplader i kontrasterende, mørkt træ og en køkkenø på hjul. De to vinduespartier i rummet, sørger for masser af dagslys, og via terrassedøren er der udgang til den største af lejlighedens to terrasser. Altanen er mere end to meter dyb, så man fint kan sidde og hygge med grillmad, uden at pladsen bliver trang. Udover havneløbet er her også flot udsigt til de charmerende husbåde ved Tømmergraven.
I den anden ende af lejligheden venter badeværelset og de to soveværelser. Badeværelset er stilfuldt med rektangulære klinker på gulv og vægge i grå nuancer. Her er både gulvvarme, vaskesøjle, badekar samt en stor bruseniche. Begge værelser har udgang til den anden altan, og det største værelse har dertil adgang til et garderoberum, der kan anvendes som walk-in-closet. Endelig får du som boligejer også brugsret til et kælderrum.
Beliggenheden er et delikat miks af charmerende, maritimt miljø og dejlig nem adgang til handlemuligheder, metro og til byens puls. Det tager to minutter at gå til Fisketorvet og det samme til metroen. Både Vesterbro, Islands Brygge (via Bryggebroen), Hovedbanen og Indre By kan nås på fem minutter på cykel.
Alt i alt en flot og moderne lejlighed med to altaner og en superb beliggenhed ved Havneløbet bag Fisketorvet – ring og bestil en fremvisning i dag!
