Svært ved at finde dit næste hjem?
Tilmeld dig vores køberkartotek - så er du et skridt nærmere at finde dit nye drømmehjem
Velkommen til en sjældent udbudt herskabslejlighed på 79 kvm, hvor højt til loftet, smukke detaljer og kompromisløst håndværk går op i en højere enhed. Beliggenheden på Købmagergade er helt unik: 50 meter fra Rundetårn, 250 meter fra Nørreport, 400 meter fra Strøget og 300 meter fra Kongens Have. Det bliver ikke mere centralt – og alligevel er der bemærkelsesværdigt stille i boligen.
Boligen er i dag en rummelig 2V med et stort, selskabeligt køkken-alrum, men kan med enkle midler omdannes til en 3V uden at gå på kompromis med lysindfald eller flow – se plantegning for forslag.
Lejligheden blev i 2024 totalrenoveret fra A til Z, hvor alt blev revet ud og opbygget på ny. Intet er overladt til tilfældighederne, og resultatet er en strømlinet bolig, hvor klassisk herskabelig charme møder moderne komfort og gennemtænkt indretning.
Materialerne er nøje udvalgt: mørkebrune sildebensgulve, fuldt levelerede gulve, stuk, paneler, rosetter, radiatorskjulere og fem store afrundede herskabsvinduer, som giver en lys og elegant atmosfære i hele hjemmet.
Køkkenets store ø er beklædt med eksklusiv keramisk sten i marmorlook, hvor materialet fortsætter ned over siderne, så øen fremstår som ét samlet stykke skulpturel sten. Det matchende splashback binder rummet sammen, og køkkenet rummer både sænket kogeplade med integreret emfang og stort vinkøleskab. Alt står knivskarpt med en tydelig rød tråd i materialerne.
Fra køkkenet åbner rummet sig til et elegant spiseområde og en indbydende stue med indbygget LED pejs og skjult tv-modul. De afrundede vinduer fylder rummet med lys og giver en atmosfære af luft og eksklusivitet. Her fungerer hjemmet som en ægte selskabslejlighed, perfekt som samlingspunkt for familie og venner – nuværende ejer har haft 20+ gæster uden problemer.
Badeværelset er udført med marmorlignende overflader, messingdetaljer, gulvvarme og skræddersyet møbel i høj kvalitet.
Soveværelset er roligt og elegant med adgang til et stort walk-in-closet udført med samme låger og messinggreb som køkkenet, hvilket skaber en harmonisk helhed i hele boligen. Med de mange skabe i hjemmet er skabsplads aldrig et problem.
Her får du en bolig, der kombinerer luksus, komfort og byens bedste beliggenhed – og som er helt indflytningsklar.
Ring og bestil en fremvisning i dag.

Tilmeld dig vores køberkartotek - så er du et skridt nærmere at finde dit nye drømmehjem