Charmerende og gennemført 2-værelses lejlighed i fredet baghus midt i København K
Solgt

Charmerende og gennemført 2-værelses lejlighed i fredet baghus midt i København K

Kompagnistræde 7A, 1. tv.

1208 København K

      Velkommen til Kompagnistræde 7A – en unik mulighed for at bo i en fredet og stemningsfuld ejendom midt i Indre By. Her bor du tilbagetrukket i et charmerende baghus med caféstemning lige udenfor døren og med kort afstand til metro, Strøget og Københavns mange kulturtilbud.

      Lejligheden er på 55 m² og udnytter pladsen optimalt med en gennemtænkt og funktionel indretning. Du træder ind i en lys entré, hvorfra du har adgang til badeværelset med separat bruseniche. I det lyse og moderne køkken – som er udstyret med ovn i arbejdshøjde, opvaskemaskine og vaskemaskine – er der gjort plads til både madlavning og hverdagens praktiske behov.

      Køkkenet ligger i åben forbindelse med den hyggelige spisestue, hvor en brændeovn og klassiske detaljer som stuk og rosetter skaber stemning og varme. Herfra bevæger du dig videre til stuen, hvor der er god plads til både sofahjørne og hjemmekontor – sidstnævnte er smart indrettet bag døren og udnytter pladsen optimalt.

      Soveværelset ligger i forlængelse af stuen og rummer både dobbeltseng og en stor skabsvæg. I hele lejligheden – på nær badeværelset – er der gennemgående hvidmalede trægulve, som bidrager til et lyst og indbydende udtryk.

      Lejligheden opvarmes med elradiatorer, og da ejendommen er fredet, er der ingen grundskyld – en ekstra fordel for den kommende ejer.

      Ejendommen er velfungerende, og der forventes etableret et fælleslån i forbindelse med kommende tagrenovering, hvilket vil medføre en månedlig ydelse på ca. 2.500 kr. – kontakt mægler for nærmere detaljer.

      En ideel bolig for dig, der drømmer om fred og personlighed midt i byens puls – lige dér, hvor København føles allermest levende.

      Svært ved at finde dit næste hjem?

      Tilmeld dig vores køberkartotek – så er du et skridt nærmere at finde dit nye drømmehjem