Svært ved at finde dit næste hjem?
Tilmeld dig vores køberkartotek - så er du et skridt nærmere at finde dit nye drømmehjem
Toplans penthouselejlighed med privat tagterrasse i Nordhavn - det er ikke det værste udgangspunkt, man kan forestille sig. Det er en topmoderne og gennemført lækker lejlighed med god plads, masser af lys og enestående udearealer med blandt andet udekøkken og sol dagen lang. Lejligheden ligger lidt tilbagetrukket blot 100 meter fra Orientkaj Metro, og placeringen gør, at I får godt med privatliv og godt med læ på tagterrassen - velkommen til!
Lejligheden ligger på fjerde og femte sal i en moderne etageejendom fra 2019. Der er elevator i bygningen samt indbygget blødgøringsanlæg og ventilationssystem.
Der har kun været én ejer af lejligheden, og den står i flot og velholdt stand. Boligen er belagt med lyse trægulve, og der er gulvvarme overalt. Fra entréen føres du direkte ind i boligens midte - det store køkken-alrum. Rummet får godt med lys fra de tre vinduespartier og har masser af plads til hverdagens aktiviteter og trummerum. Køkkenet er holdt i klassisk hvid og har blandt andet indbygget vinkøleskab. Der er desuden udgang til en altan samt trappe op til det øvre plan.
Lejligheden har tre soveværelser, der alle har indbyggede skabe, og det ene værelse har udgang til en altan. Endelig er her også et flot badeværelse med vaskesøjle, glasbruseniche og godt med opbevaringsplads.
Dette ville sådan set være en fin og komplet lejlighed i manges øjne, og det derfor ren luksus med den tilhørende tagetage. Heroppe venter en ualmindeligt lys og indbydende stue med enorme vinduer, der giver et fantastisk udsyn. Herfra er der hele tre udgange til den fantastiske tageterrasse, der omslutter stuen på tre sider. Her har I både kig til vandet og kan tilmed skimte Malmø i det fjerne. I kan også se langt ind over byens tage og naturlig nyde frit kig til himmelrummet. Der er etableret udekøkken i den ene del af terrassen, og samlet indbyder terrasse og stue til livsnyderi af højeste klasse - og måske til en lille komsammen med familie og gode venner i ny og næ.
Miljøet i nærområdet er et kapitel for sig. Det er et både fredeligt og interessant sted at bo, da man kan følge udviklingen i området fra tæt hold. Nærheden til vandet påvirker sanserne med lyde og dufte af hav og giver også unikke muligheder for at tage et hurtigt dyp samt vandsport som havkajak og SUP-boards. Området er allerede ganske etableret med et fint udvalg af indkøb, spisesteder og caféer.
Ring og bestil en fremvisning i dag!

Tilmeld dig vores køberkartotek - så er du et skridt nærmere at finde dit nye drømmehjem