Peter Holms Vej 25, 2. 2.

2450 København SV

    NYHED

    Fantastisk udsigtslejlighed direkte ud til havnen i Teglholmen

    Åbent hus med tilmelding
    d. 26/04 fra 15:30 til 16:00
    - Tilmeld

    Det åbne skue ud over Teglværkshavnen er i sig selv nok til at få denne lejlighed solgt. Men du får så meget mere! Lejligheden er af høj kvalitet og står med nyere Svanekøkken og indbyggede snedkerskabe. Planløsningen er gennemtænkt og giver boligen et godt flow, hvor især det store opholdsområde med udgang til altanen er prioriteret.

    Men det er placeringen, der er den helt store attraktion. Byggeriet består af seks boligblokke, hvoraf de fire er ligger lidt for sig selv. De er bygget på pæle og danner så at sige deres “egen lille ø”. Lejligheden ligger i den yderste af disse fire boligblokke - den afgjort mest attraktive placering i hele byggeriet, da du herfra har et frit vue over den inderste del af havnebassinet. “Det er lidt ligesom at være på ferien hele tiden”, ifølge nuværende ejer, som har boet der siden 2020.

    Tegnestuen Vandkunsten står bag byggeriet, som bærer navnet Sømærket. Det har vundet flere priser siden opførelsen i 2007 og er kendt som et særdeles attraktivt byggeri på Teglholmen. Den særlige placering på en separat ø giver følelsen af at være lidt for sig selv. Der er bilfrit, og de fire bygninger har hver deres gårdhave, legeplads og havnebad, hvilket skaber et unikt miljø, hvor man naturligt møder og omgås naboerne. Den sidste bygning har heroveni tre bådebroer, hvor du (hvis du har lyst) kan have en båd liggende. Det er ligeledes hyggeligt at gå ture langs broerne, hvor du kan se de vuggende både ligge til kaj. Flere af beboerne har også kajakker og padel-boards liggende. De kan også lånes gratis af ejerforeningen.

    Samtidig har du Teglholmens efterhånden flotte udbud af caféer, kaffebarer, spisesteder ved hånden samt bydelens skole og børnehus. I kommer nemt ind til byen via S-tog, metro eller den hyggelige havnebus.

    Lejligheden føles som et ægte stykke kvalitetsbyggeri med gode materialer og løsninger overalt. Når du har hængt jakken i det indbyggede skab i entréen, føres du ind i det store, samlende opholdsrum. Det moderne Svane-køkken har både køkkenø på hjul, Quooker i bruneret messing og et moderne komfur med integreret emfang.

    I stuedelen af rummet er det udsigten, der stjæler opmærksomheden. Kigget ud over havnen er det permanente bagtæppe i rummet, som samtidig er dejligt foranderligt alt afhængig af vejr og årstider. Altanen mod syd er til den rummelige side og giver dig en fantastisk udkigspost i første parket, hvor du kan nyde livet på bedste vis.

    Begge lejlighedens soveværelser har store indbyggede skabe fra gulv til loft, og endelig får du også et stilfuldt badeværelse med gulvvarme. Du får dertil brugsret til et kælderrum, og der er også mulighed for leje af p-plads enten i kælder eller terræn.

    Ring og bestil en fremvisning i dag!

    Kontakt os

    Nicolai Hyllen Mikkelsen

    Indehaver, Ejendomsmægler MDE

    Kontakt os

    Bestil fremvisning

    Bestil salgsmateriale

    Andre boliger, der kunne være interessante for dig

    Svært ved at finde dit næste hjem?

    Tilmeld dig vores køberkartotek - så er du et skridt nærmere at finde dit nye drømmehjem