Tilmeld dig vores køberkartotek – så er du et skridt nærmere at finde dit nye drømmehjem
Nyrenoveret og meget genenmført 3V med altan og gratis parkering i gården
Peter Bangs Vej 234, 1. th.
Som ved et trylleslag blev denne lejlighed på Peter Bangs Vej i 2025 forvandlet fra en letter slidt to-værelses til en drøm af en tre-værelses – fra den ene yderlighed til den anden! I får her et moderne og meget gennemført hjem med gennemgående materialer og løsninger, der giver lejligheden en behagelig og meget harmonisk æstetik. Det store køkken-alrum er lejlighedens store attraktion, og derudover får I også en dejlig solrig altan og brugsret til gratis parkering i gården – velkommen til!
I kommer til at bo på første sal i en rolig etageejendom, der ligger lige op til Grøndalsparken. Faktisk er der direkte adgang til parken fra gården, og derudover har du Damhussøen et par hundrede meter til modsatte side, som er fænomenal til en frisk løbetur. Der er kun 100 meter til KB-Hallen Station, hvor I eksempelvis nemt kommer videre til Flintholm Station med både metro og S-tog.
Renoveringsprojektet blev afsluttet i august 2025, og da lejligheden ikke har været brugt siden, føles det vitterligt, som at flytte ind i en helt ny lejlighed. Indretnings- og størrelsesmæssigt passer lejligheden til mange forskellige segmenter. Både senioren, parret uden børn eller med et enkelt barn samt studerende kan finde sig til rette her. Lejligheden er dertil delevenlig og oplagt som forældrekøb.
Praktisk talt alt i lejligheden er nyt og er erstattet med lækre materialer. Hele lejligheden er nymalet med fuldspartlede vægge og nye stikkontakter. Der er nye gulve med egetræsoverflade, nyt Designa-køkken med flot bordplade samt et nyt badeværelse. Indretningen er også ændret så lejligheden nu har to separate soveværelser begge med indbyggede skabe, et flot badeværelse med separat bruseniche og så det store køkken-alrum, hvorfra der er udgang til den sydvendte altan.
Det er i høj grad detaljerne, der får lejligheden til at fremstå så gennemført og harmonisk, som den gør. Køkkenet er sandfarvet og har rustikke greb i bruneret messing. Samme farve og greb er valgt i de indbyggede skabe i værelserne og i gangen. På samme vis er armaturerne i badeværelset og i køkkenet i børstet messing, hvilket går igen i dørhåndtagene og selv i dørstopperne. Endelig har lejligheden også en vaskemaskine.
Som boligejer får du også brugsret til et depotrum i bygningens stueetage samt til en lille, hyggelig fælleshave med legeplads. Hertil kommer de tidligere nævnte fælles parkeringspladser samt muligheden for at leje en garage. Foreningen er dertil veldrevet og har lave ejerudgifter.
Kort fortalt en unik mulighed for at flytte ind i en nyistandsat og ubrugt lejlighed nær natur og offentlig transport. Ring og bestil en fremvisning i dag!
