Tilmeld dig vores køberkartotek – så er du et skridt nærmere at finde dit nye drømmehjem
Renoveret og meget gennemført herskabslejlighed med altan på eftertragtede Amalievej
Amalievej 22, 3. th.
At bo midt i byen er oftest forbundet med et fravalg. Fravalget af fred og ro. Heldigvis er der også undtagelser – som Amalievej midt på Frederiksberg, der trods den særdeles centrale beliggenhed rimer mere på villavejsidyl end på pulserende byliv. Af samme grund er det også en af bydelens absolut mest eftertragtede adresser, og i nummer 22, 3. Th. ligger en lejlighed, der passer til den fornemme beliggenhed. For sjældent har vi oplevet en herskabslejlighed, der på så elegant og overlegen vis forener de klassiske, herskabelige dyder med moderne komfort og funktionalitet. Velkommen til!
Fra opgangen træder du ind på et smukt sildebensparketgulv i massiv eg. Entréen er i åbent forløb med spisekøkkenet, hvilket skaber et moderne og åbent feel i lejligheden. Her får du et flot HTH-køkken fra 2023 i tidløst, grebsfrit design og belagt med stålbordplader. Her er blandt andet også en Quooker og hårde hvidevarer ligeledes fra 2023. Ved det store vindue i rummet er der lavet en pragtfuld spiseplads med en indbygget bænk, der passer perfekt ind i sammenhængen, så det ser ud som om, lejligheden er født med den.
Der er lavet en tilsvarende løsning i den midterste af de tre smukke stuer en suite i den anden side af lejligheden. Rummet prydes af en stor karnap, hvor man har lavet en bænk med tilhørende hynder på. Det skaber en fantastisk krog i rummet, hvor man rigtigt kan slænge sig – eksempelvis i selskab med en god bog og et glas vin. Som ekstra bonus er der indbygget opbevaring under bænkene i begge rum. Rummet har dertil en en stor, indbygget bogreol, der ligeledes passer perfekt til lejligheden.
Stuerne er alle dekoreret med ualmindelig flot og detaljeret stuk, og sildebensparketten er naturligvis gennemgående i alle tre rum. Den mindste af stuerne er udstyret med fløjdøre til forskel fra de franske døre mellem to andre stuer. Dette gør det muligt at anvende rummet som soveværelse, ligesom nuværende ejer har gjort. Både her og i lejlighedens andet soveværelse er der endvidere indbyggede garderobeskabe. Det i øvrigt fra sidstnævnte, at der er udgang til altanen, hvor du har det fineste kig op ad den hyggelige villavej. Altanen er dertil sydvestvendt, så du får solen ind langt det meste af dagen. Endelig får du også et lækkert og stilfuldt badeværelse med vindue, gulvvarme, en rummelig glasbruseniche samt en vaskesøjle gemt af vejen i et skab.
Du får også brugsret til et privat loftsrum samt til ejendommens hyggelige have, der er renoveret for nylig. Her er ligeledes foranstaltninger til cykelparkering og som ekstra bonus, er det generelt ganske lige til at finde parkering ude på vejen.
Følger du træerne op ad Amalievej kommer du på få minutter til Landbohøjskolens Have – en af byens mest betagende grønne oaser. Du har også nem adgang til Søerne, til Forum Metro i og til Gl. Kongevej og Værnedamsvej. Nogle af bydelens absolut største attraktioner og altsammen inden for kort gåafstand.
Alt i alt en lejlighed af den slags, hvor det er svært at afgøre om boligen eller beliggenheden er den største attraktion. Heldigvis får du begge dele – ring hellere i dag og bestil en fremvisning!
