Tilmeld dig vores køberkartotek – så er du et skridt nærmere at finde dit nye drømmehjem
Unik designperle af skyhøj kvalitet nær Værnedamsvej på Vesterbro
Vesterbrogade 83, 2. th.
Flot design er meget mere end blot æstetik. Det skaber en veltilpashed og en ro, der udgør en afgørende forskel for dem, der omgås det. Og det er netop, hvad det handler om i denne usandsynligt flotte lejlighed på Vesterbrogade midt i København. Man kan mærke, at der er tænkt over selv de mindste detaljer, og fornemmelsen af kvalitet og gode løsninger giver trivselen i hverdagen en ekstra dimenson.
Vi har at gøre med en herskabslejlighed på omtrent 150 m2 med tre (mulighed for fire) soveværelser. Lejligheden undergik en komplet forvandling i 2019, hvor praktisk talt alt blev udskiftet, renoveret eller restaureret. Intet er sparet, og det er tydeligt at nuværende ejere har haft en klar ide om, hvad de ville have. Samtidig er der heller ingen tvivl om, at projektet er lykkedes til fulde.
Alle overflader og alle installationer er gennemgået og opdateret, så alt står skarpt, snorlige og fuldt funktionelt. Køkkenet, badeværelset og de indbyggede skabe/reoler er altsammen lavet i massiv røget eg med greb, armaturer og andet synligt metal i messing. Lejligheden er belagt med massive egetræsplanker, fliserne i badeværelset er fra File Under Pop, mens armaturerne er fra Vola. Endelig har lejligheden gode, støjreducerende vinduer, så du faktisk ikke ænser Vesterbrogade inde i lejligheden.
Særligt spisekøkkenet har fået ekstra meget opmærksomhed. Det er arkitekttegnet og lavet af en snedker i massiv eg. Detaljerne er til at fortabe sig i. Man kan se på fronterne, at de er lavet af samme planke, da træets årer fortsætter på langs henover skabe og skuffer. Vasken i messing er også speciallavet og er et lille kunstværk i sig selv. Der er god plads til et spisebord midt i rummet og videre forløb herfra til entréen og ind i stuen. En anden detalje er New Yorker-vinduet ind mod det ene værelse, der i øvrigt har en indbygget bogreol. Vinduet kan vippes om sin egen akse, så værelset på den måde kan integreres i rumforløbet.
Badeværelset er endnu en stilistisk triumf. Det har gulvvarme og er et uhyre elegant rum, hvor især de fantastisk smukke fliser i den øvrigt ganske store bruseniche imponerer. Du bliver givetvis også begejstrede over det store master bedroom med indbygget skabsvæg og udgang til solrig altan mod syd. Soveværelset vender i øvrigt ud mod den rolige gårdside.
Fra altanen kan du se ned til en stor, fælles træterrasse i førstesalshøjde, som du får brugsret til. Hertil kommer et kælderrum og et lille, grønt område i gården med legesager til børn.
Vi må ikke glemme, at du derudover har hele byen for dine fødder. Lejligheden ligger nær ved krydset, hvor Vesterbrogade, Frederiksberg Alle og Værnedamsvej mødes. I sig selv et knudepunkt med byens måske bedste udvalg af spisesteder og caféer. Herfra kan du nemt gå til Søerne, til Hovedbanen, til Halmtorvet og til Enghave Plads. Endelig er der flere gode daginstitutioner på Valdemarsgade og flere gode legepladser i nærheden.
En på alle måder ekstraordinær lejlighed, der forener tårnhøj kvalitet og en super indretning med gennemtænkte løsninger samt en unik placering midt i det mest livlige København.
