Tilmeld dig vores køberkartotek – så er du et skridt nærmere at finde dit nye drømmehjem
Stor 3V med tre altaner og fantastisk panorama i Metropolis
Oscar Pettifords Vej 25, 2. th.
Man forstår godt, at der er rift om lejlighederne i Sluseholmens prestigebyggeri Metropolis. Den ikoniske ejendom ligger som et fyrtårn på sin egen ø foran Sluseholmen, og den markante arkitektur skiller ejendommen ud fra resten af områdets byggeri. Bygningen er næsten fuldstændig omgivet af vand, hvilket betyder, at du har frit view over vandet lige meget, hvor i lejligheden du befinder dig. Det gælder til fulde også for denne flotte treværelses lejlighed, der med tre altaner og et pragtfuldt åbent leverum udgør en eksklusiv bolig med uovertruffen udsigt over vandet, Fælleden og havneløbet – velkommen til!
Lejligheden ligger på anden sal i ejendommen. Der er parkeringskælder unden bygningen, hvor der er mulighed for at tilkøbe en p-plads. Man kan også erhverve sig en bådeplads i ejendommens marina nærved, og derudover er der en stor, fælles tagterrasse med fantastisk panorama. Sluseholmens Havnebad ligger også lige ved siden af, så det kan hurtigt blive en del af dagens rytme at starte dagen med en frisk dukkert.
Når du træder indenfor i entréen, er du allerede i boligens åbne leverum. Entréen fortsætter naturligt ind i stuen, hvor der ligeledes er flydende overgang til køkkenet. Interiøret er holdt i afdæmpet, minimalistisk stil, og der hviler en diskret eksklusivitet over boligen.
Det står også hurtigt klart, at planløsningen er skabt efter at give udsigten de bedst mulige vilkår. Køkkenet, stuen og de to værelser ligger alle yderst i lejligheden, så I fra alle rum har vinduer ud til vandet. Solopgange, solnedgange og alt herimellem kan nydes til fulde, og man føler vitterligt, at man er i første parket til det altsammen. Trækronerne i Fælleden på Amager giver lidt variation til den overvejende blå natur, og her kan I fornemme årtidernes skiften på nært hold.
Altanerne er nærmest små kunstværker i sig selv. De gengiver bygningens organiske former og minder om, at du faktisk bor i et stykke ganske unik arkitektur. De gør også, at du kan trække frisk luft, når du har lyst, og hvis du i sommerhalvåret åbner helt op, føles det næsten som at stå på dækket af et skib.
Sluseholmen er med tiden blevet til en selvstændig bydel i egen ret. Her er både kaffebarer, supermarkeder, apotek, takeaways og spisesteder samt skole og pasningsmuligheder. Og via metroen og havnebussen kommer du nemt og bekvemt ind til byen.
Ring hellere i dag og bestil en fremvisning!
