Fantastisk flot og gennemført 3V med altan på ensrettet vej 300 meter fra Trianglen
Solgt

Fantastisk flot og gennemført 3V med altan på ensrettet vej 300 meter fra Trianglen

Diskret sag

2100 København Ø

      Der er hviler en ro og hjemlighed over denne forførende treværelses lejlighed på Østerbro. Kombinationen af herskabelig charme og moderne boligindretning er lykkedes til fulde, og lejligheden føles både harmonisk og afrundet. Placeringen er ligeledes i top! I kommer til at bo på en ensrettet, brostensbelagt gade på Indre Østerbro 300 meter fra Trianglen, metroen og indgangen til Fælledparken – velkommen til!

      Lejligheden ligger på tredje sal i en klassisk etageejendom fra 1931. Der er bager i naboejendommen, og de omkringliggende gader byder på at væld af forskelligartede spisesteder, caféer, kaffebarer og lign. Nærheden til Søerne og til Fælledparken giver hyggelige rammer til løbeturen eller en hyggelig spadseretur, og med metroen så tæt på, kommer I nemt rundt i byen.

      Boligen er klassisk indrettet efter kvadratisk princip, hvilket giver den bedste pladsudnyttelse og dynamik. Der er tydeligvis kælet for detaljerne, og man er gået langt for at skabe den helt rette stemning i lejligheden.

      I entréen er væggene beklædt med smagfuldt tapet over vægpanelerne, og her er også et indbygget skab til overtøjet. Køkkenet er et rigtigt spisekøkken med en god spiseplads midt i rummet. Selve køkkenet er moderne med stilfulde, hvide fronter, gaskomfur og integrerede hvidevarer – heriblandt en kombineret vaske-/tørremaskine. Fra køkkenet er der udgang til altanen. Den vender ud mod gården og har en god størrelse, og så er den både overdækket og har sidemure, hvilket gør den mere anvendelig.

      Stuen og lejlighedens primære soveværelse er forbundet af franske døre. Det er naturligvis også en mulighed med lidt tilpasning at indrette rummene som spisestue og opholdsstue, hvis I foretrækker det. Det er begge lyse og indbydende rum, og i soveværelset er der indrettet walk-in-closet, hvor et flot New Yorker-vindue sørger for naturligt lys. Det mindre værelse fungerer fint som kontor eller måske børneværelse, hvis det skulle være. Endelig får I også et fint badeværelse med separat, rummelig bruseniche med brusedør i New Yorkerstil.

      I får brugsret til et godt, stort loftsrum, et cykelskur samt til ejendommens gård, som flittigt benyttes af børn, som spiller fodbold og leger i sandkassen.

      Alt i alt en særdeles fuldendt og meget harmonisk lejlighed, som det er svært ikke at blive forført af. Ring heller i dag og bestil en fremvisn

      Svært ved at finde dit næste hjem?

      Tilmeld dig vores køberkartotek – så er du et skridt nærmere at finde dit nye drømmehjem