Indbydende og velindrettet lejlighed på Rådhusstræde – midt i København K
Solgt

Indbydende og velindrettet lejlighed på Rådhusstræde – midt i København K

Rådhusstræde 4F, 2.

1466 København K

      På 2. sal i en flot ejendom på eftertragtede Rådhusstræde finder du denne attraktive lejlighed på 94 m², hvor klassisk københavnerstemning møder en moderne og funktionel indretning. Ejendommen har netop fået nyt tag, og foreningen tilbyder både stort kælderrum samt cykelkælder.

      Du bydes velkommen i en lille entré, hvor der er god mulighed for at gemme overtøj og sko væk, inden boligen åbner sig op. Herfra træder du ind i lejlighedens store og åbne køkken-alrum, som uden tvivl bliver boligens naturlige samlingspunkt. Rummet har god plads til det lange spisebord såvel som en stor, indbydende sofa – perfekt til både hverdagsliv og gæster.

      I direkte forlængelse af stuen ligger boligens første værelse, som er yderst fleksibelt i sin anvendelse. Her kan du indrette ekstra stue, gæsteværelse, kontor eller børneværelse alt efter behov – mulighederne er mange.

      Fra stuen er der ligeledes adgang til det rummelige soveværelse, hvor der er plads til en stor dobbeltseng samt en fuld skabsvæg. Herfra har du adgang til en fransk altan, som tilfører rummet lys og luft og understreger den klassiske byfornemmelse.

      Badeværelset er nyrenoveret og fremstår moderne og stilrent med gulvvarme, som giver ekstra komfort i hverdagen.

      Beliggenheden er svær at overgå. Med Strøget i den ene ende af gaden og Gammel Strand i den anden bor du midt i Københavns historiske centrum. Alt hvad du har brug for i hverdagen ligger lige udenfor døren – fra take away og specialbutikker til hyggelige caféer og nogle af byens bedste smørrebrødsrestauranter. Samtidig har du metro, havneliv og kulturoplevelser i kort gåafstand.

      Boligen henvender sig til dig, der ønsker at bo helt centralt i København – uden at gå på kompromis med boligstandard, plads eller planløsning.

      Svært ved at finde dit næste hjem?

      Tilmeld dig vores køberkartotek – så er du et skridt nærmere at finde dit nye drømmehjem