Svært ved at finde dit næste hjem?
Tilmeld dig vores køberkartotek - så er du et skridt nærmere at finde dit nye drømmehjem
Nu udbydes denne veldisponerede lejlighed på 57 m² beliggende i en fredet ejendom – hvilket betyder, at der ikke betales grundskyld. En sjælden økonomisk fordel midt i byen.
Lejligheden byder på en særdeles gennemtænkt planløsning, hvor hver kvadratmeter er optimalt udnyttet. Den rummelige stue har god plads til både sofa- og spiseafdeling og fungerer som boligens naturlige opholdsrum. I direkte forbindelse ligger soveværelset, der er indrettet med indbygget seng med opbevaring under, skabsvæg med skydelåger samt plads til et stort skrivebord ved vinduet.
Entréen byder ligeledes på indbygget skabsplads, hvilket giver gode opbevaringsmuligheder.
Badeværelset er usædvanligt rummeligt og fremstår med gulvvarme, store vinduer, god bruseniche samt vaskemaskine.
Køkkenet er løbende moderniseret og både rummeligt og veludnyttet med god bord- og opbevaringsplads. Her er desuden mulighed for at have en mindre spiseplads til to personer.
Der medfølger brugsret til depotrum i foreningen. For bilejere er der mulighed for beboerlicens, hvilket blandt andet giver adgang til parkering i området – eksempelvis i parkeringskælderen ved Israels Plads.
Lejligheden egner sig perfekt til førstegangskøberen og ligeså vel som forældrekøb.

Tilmeld dig vores køberkartotek - så er du et skridt nærmere at finde dit nye drømmehjem