Willy Brandts Vej 3, st. tv.

2450 København SV

    NYHED

    Stor og lækker stuelejlighed fra 2018 med skøn terrasse i Engholmene

    Åbent hus med tilmelding
    d. 21/06 fra 14:00 til 14:30
    - Tilmeld

    Det er med kaffen i hånden, solen i ansigtet og med frit kig til havneløbet, du starter din dag, som ejer af denne lækre lejlighed på Willy Brandts Vej. En rummelig stuelejlighed med stor terrasse i den yderste længe i byggeriet Myrholm - en af de seks boligøer i Engholmene. Og det er netop kombinationen af lækkert, moderne byggeri i rolige og maritime omgivelser tæt på byen, der gør området så eftertragtet.

    Placeringen i stueetagen er dertil forbundet med flere fordele. Du har nem adgang til området, så det er nemt at smutte ud og kigge ud over vandet eller gå en lille tur rundt langs kanalerne. Og om sommeren, er det nemt at give efter for fristelsen, hvis du har brug for akut afkøling i det svale havvand. Og med både kajak- og bådelaug i bygningen er der endnu flere muligheder for aktivt at gøre brug af områdets unikke faciliteter. Derudover er området efterhånden blevet godt etableret, og der er således flere spisesteder og caféer at vælge imellem.

    En anden fordel er terrassen. Her er god sol og masser af plads til, at du kan indrette dig, som du har lyst til. Her er plads til at grille sommeren igennem i selskab med familie og venner. Og de med børn har dertil mulighed for at lave et lille hul i kirsebærlaurbærhækken, så ungerne frit kan løbe ud i gården og lege.

    Lejligheden er fra 2018 og har kun haft én ejer. Alle hvidevarer er fra Miele, og armaturerne er fra Dornbracht. Derudover er der zonestyret gulvvarme overalt og genvækstanlæg. Lejligheden fremstår velholdt og udmærker sig især ved sin fleksible planløsning og imponerende opbevaringsmuligheder. Stuen og køkkenet er samlet i et indbydende og gennemlyst opholdsrum. Køkkenet er elegant; sorte fronter skaber fin kontrast til de hvide vægge og lyse trægulve, og der er udgang til henholdsvis terrasse og altan i hver ende af rummet, så du om sommeren kan nyde solen hele dagen.

    Boligen er født med to soveværelser, men er forberedt til, at der nemt kan etableres et tredje. Muligheden er medtænkt fra opførelsen, så der faktisk er separat gulvvarme, der hvor værelset kan etableres. Og med to badeværelser er lejligheden særdeles velegnet til børnefamilien.

    Skabspladsen er virkelig imponerende. Der er hele to walk-in-closets, skabe i entréen til jakker og sko samt et skabsarrangement foran det ene badeværelse.

    Som boligejer får du brugsret til et kælderrum, et beboerhotel, der kan lejes til logerende gæster og naturligvis til ejendommens flotte og meget velholdte fælles gårdhave. Ejendommen administreres af en velfungerende ejerforening, og endelig er der mulighed for at tilkøbe en parkeringsplads i p-kælderen med tilhørende ladestander.

    Dagens indkøb klares nemt i Fisketorvet Shopping Center og i det nærliggende supermarked. Du kommer nemt ind til byen via metroen og havnebussen.

    En på alle måder komplet lejlighed i rolige omgivelser med vandet som nabo - ring og bestil en fremvisning i dag!

    Kontakt os

    Nicolai Hyllen Mikkelsen

    Indehaver, Ejendomsmægler MDE

    Kontakt os

    Bestil fremvisning

    Bestil salgsmateriale

    Andre boliger, der kunne være interessante for dig

    Svært ved at finde dit næste hjem?

    Tilmeld dig vores køberkartotek - så er du et skridt nærmere at finde dit nye drømmehjem