Svært ved at finde dit næste hjem?
Tilmeld dig vores køberkartotek - så er du et skridt nærmere at finde dit nye drømmehjem
Roen, det er roen man i det lange løb sætter allermest pris her på niende etage ved Aksel Møllers Have. Både som fravær af udefrakommende støj, men også den ro det giver at kunne kigge langt, langt ud i horisonten fra alle vinduer i lejligheden og opleve de mest fantastiske solopgange og solnedgange - Hver. Eneste. Dag. Det hjælper naturligvis også godt på det, at penthouse-lejligheden blev fuldt istandsat i 2023 udelukkende med top-shelf materialer og således udgør et hjem med høj komfort i stilsikker æstetik og afdæmpet elegance. Velkommen til!
Placeringen direkte overfor metro-stationen og parken er en attraktion i sig selv. Metroen bringer dig nemt videre ud i byen, mens rækken af fortovscaféer på Godthåbsvej bringer liv og atmosfære til området. Udbuddet af take aways og spisesteder er også rigtig flot, og også parkeringsmulighederne er fornuftige - ikke mindst med etableringen p-kælderen på Langelands Plads nærved. Og så er det i øvrigt muligt at tilkøbe to garager - begge med mulighed for ladestander.
En af herlighederne ved lejligheden er indretningen. Det store køkken-alrum er et pragtfuld rum, for enhver, der holder af mad, hyggelige stunder, ja af livet generelt! Køkkenet er, ligesom indbygningsskabene i lejligheden, luksus fra italienske Bofi og efterlader intet tilbage at ønske. Hvidevarerne passer til og er håndplukkede topmodeller fra henholdsvis Miele og Gaggenau. Det er ganske enkelt skyhøj kvalitet fra ende til anden, og har den der afdæmpede æstetik over sig, der viser, at det er ægte kram. Altsammen tilsat det evige panorama over land og by mod nordvest. Der er tilmed et lille bryggers i forlængelse af køkkenet - også Bofi naturligvis, og det vil hurtigt vise sig at være et lille vidunder i hverdagen.
Stuen kan det, en stue skal kunne og giver dig således en passende kulisse til afslapning og fordybelse. Ligesom resten af lejligheden er gulvet sildebensparket i massiv eg, som yderligere giver følelsen af at befinde sig i luksuriøse rammer. Mod sydøst er der udgang til altanen, som er i dobbelt bredde i penthouse-lejlighederne. Her føler du bogstavligt talt i ét med byen og ja hele verden på sin vis. Det er at falde i staver, når du oplever forandringer i himmelrummet, skydannelse og opbrud, hvordan uvejr opstår og former sig, og hvordan solens allerførste stråler langsomt titter frem i horisonten.
Du får også et flot badeværelse med rummelig glasbruseniche og godt med skabsplads. Der er generelt masser af skabsplads i lejligheden, og alle tre værelser har indbygningsskabe - det største med fuld skabsvæg.
Alt i alt en lejlighed der føles fuldendt, afrundet og som sendt fra himlen for feinschmeckere, der søger ro, luksus og høj komfort på toppen af København.

Tilmeld dig vores køberkartotek - så er du et skridt nærmere at finde dit nye drømmehjem