Diskret sag

1661 København V

    Nyhed

    En sjælden adresse midt på Vesterbro

    Der findes adresser på Vesterbro, som skiller sig ud. Og så findes der Westend.

    Den ikoniske, lukkede gade er efter vores mening noget af det allerbedste, Vesterbro kan tilbyde. Her bor man tilbagetrukket og næsten gemt væk fra byen, selvom man befinder sig midt i et af Københavns mest levende kvarterer. Det er netop kontrasten, der gør Westend så speciel: roen og privatlivet på den ene side – og Vesterbros restauranter, caféer, butikker og byliv lige uden for på den anden.

    På 4. sal ligger denne klassiske og særdeles charmerende lejlighed på 71 m². En bolig, der ikke forsøger at være større eller mere prangende, end den er, men som til gengæld rammer noget helt særligt med sin stemning, sine originale detaljer og sin usædvanligt private placering.

    Allerede indenfor mærker man den klassiske københavnerlejlighed. Flot stuk, radiatorskjulere, gode lyse rum og en planløsning, hvor kvadratmeterne er udnyttet rigtig godt. De klassiske detaljer giver boligen karakter og understreger den herskabelige stemning, mens lysindfaldet fra begge sider gør lejligheden både lys og indbydende.

    Mod Westend ligger de fine stuer højt og privat placeret. Herfra har man udsyn til de smukke omkringliggende ejendomme, men samtidig en sjælden fornemmelse af at kunne trække sig tilbage fra byen. På den modsatte side finder man soveværelsesafdelingen og en af lejlighedens helt store kvaliteter: den store altan. Her er plads til langt mere end et lille cafésæt. Det er et reelt ekstra opholdsrum i sommerhalvåret med plads til både spisebord, loungemøbler og grønne omgivelser – og med eftermiddags- og aftensolen som fast gæst. Samtidig ligger altanen ugeneret og privat, hvilket er en kvalitet, der er svær at finde så centralt i København.

    Privatlivet er faktisk noget af det mest bemærkelsesværdige ved boligen. Både fra stuerne og fra soveværelsessiden med altanen opleves lejligheden overraskende uforstyrret. Man bor midt på Vesterbro, men når døren lukkes bag én, føles byen langt væk.
    Og så er der beliggenheden.

    Fra Westend har man Vesterbro for sine fødder med alt det, der har gjort bydelen til en af Københavns mest eftertragtede: caféer, restauranter, specialbutikker, grønne åndehuller og et byliv, der lever fra morgen til aften. Samtidig har selve Westend sin helt egen identitet og arkitektur. Den lille, lukkede gade føles nærmest som en verden for sig og er en adresse, mange kender – men ganske få får mulighed for at bo på.

    Det er også derfor, boliger her sjældent kommer til salg.

    Westend 14 er kort sagt til køberen, der ikke alene leder efter 71 gode kvadratmeter på Vesterbro, men efter en bolig med karakter, privatliv, sol på altanen og en adresse, man ikke finder magen til ret mange steder i København.

    En klassisk lille herskabslejlighed på en af Vesterbros mest særlige adresser – og en bolig, der skal opleves.

    Kontakt os

    Nicolai Hyllen Mikkelsen

    Indehaver, Ejendomsmægler MDE

    Kontakt os

    Bestil fremvisning

    Bestil salgsmateriale

    Andre boliger, der kunne være interessante for dig

    Svært ved at finde dit næste hjem?

    Tilmeld dig vores køberkartotek - så er du et skridt nærmere at finde dit nye drømmehjem