Diskret sag

2150 Nordhavn

    Nyhed

    En hverdag omgivet af vand, lys og byliv – på en af Københavns mest eksklusive adresser!!

    Midt på attraktive Kronløbsøen finder I denne stilrene og gennemlyste lejlighed på 95 m², hvor moderne arkitektur, eksklusive materialer og en gennemtænkt planløsning går op i en højere enhed. Her bor I med vand til alle sider, direkte udsigt til vand fra alle rum og et gennemstrømmende dagslys, der følger boligen fra solopgangen over Øresund til aftensolen på den sydvestvendte altan. En boligoplevelse, som kun ganske få steder i København kan tilbyde.

    Lejligheden er opført i 2023 og ligger på 2. sal med elevator direkte til parkeringskælderen. Loftshøjden på ca. 3 meter skaber en fantastisk rumfornemmelse, mens sænkede lofter med integrerede spots i entré og opholdsrum tilfører boligen et elegant og eksklusivt udtryk. Samtidig sikrer gulvvarme i hele boligen et behageligt indeklima året rundt.

    Boligens naturlige samlingspunkt er det rummelige køkken-alrum, hvor det elegante KustomHouse-køkken med Siemens hårde hvidevarer smelter sammen med spiseplads og opholdsstue. De store vinduespartier lader lyset strømme uhindret gennem boligen, og fra køkkenet er der udsigt over havnepromenaden mod STAY. Herfra er der direkte udgang til den sydvestvendte altan, hvor solen kan nydes fra den tidlige eftermiddag og helt frem til solnedgang – med udsigt til vandet og det levende havnemiljø.

    Planløsningen er veldisponeret med to gode værelser, der giver fleksible indretningsmuligheder som børneværelse, hjemmekontor eller gæsteværelse. Fra begge værelser vågner I til udsigten over Øresund, hvor solen står op over havet, mens de store færger stille passerer forbi. Begge værelser har gode garderobeløsninger. Badeværelset er indrettet i stilrene materialer med separat bruseniche og praktisk vaskesøjle.

    Ejendommen er opført med fokus på kvalitet, komfort og bæredygtighed og har energimærke A2020, hvilket vidner om en høj energieffektivitet og moderne byggestandarder. Kronløbsøen er samtidig det første boligprojekt i Danmark, der har opnået både DGNB Platinog DGNB Diamant– en anerkendelse af projektets høje bæredygtige og arkitektoniske kvalitet.

    Som beboer får I adgang til et privat fitnesscenter, grønne fællesarealer og de karakteristiske terrasser direkte ved vandet, hvor en morgendukkert hurtigt kan blive en del af hverdagen. Ønsker I endnu mere velvære, har beboerne fortrinsret til medlemskab af det populære Sauna House, som ligger i ejendommen. Ejerforeningen råder desuden over sit eget festlokale med plads til mere end 50 gæster og en enestående placering direkte ved vandet – perfekte rammer til fødselsdage, familiefester og andre særlige begivenheder.

    Der er mulighed for at tilkøbe en parkeringsplads i ejendommens parkeringskælder, hvorfra elevatoren fører jer direkte til lejlighedens etage.

    Kronløbsøen er en bilfri ø, som skaber en rolig og tryg atmosfære midt i Nordhavn. Samtidig ligger alt, hvad hverdagen kræver, inden for få minutters gang. Metro, indkøb, daginstitution, caféer, restauranter, bager, butikker, fitness og sauna findes alle inden for cirka fem minutter, mens den ikoniske gangbro forbinder øen direkte med resten af Nordhavn og Indre By.

    En bolig til jer, der ønsker en eksklusiv og bekvem hverdag, hvor vandet er en del af udsigten fra alle rum, wellness og fitness ligger lige uden for døren, og hvor moderne komfort kombineres med en af Københavns mest attraktive beliggenheder.

    Kontakt os

    Mikkel Sidenius

    Salg og vurdering

    Kontakt os

    Bestil fremvisning

    Bestil salgsmateriale

    Andre boliger, der kunne være interessante for dig

    Svært ved at finde dit næste hjem?

    Tilmeld dig vores køberkartotek - så er du et skridt nærmere at finde dit nye drømmehjem