Diskret sag

1302 København K

    Nyhed

    Nænsomt restaureret lejlighed i fredet ejendom midt i Frederiksstaden

    På 2. sal i en smuk, fredet ejendom fra 1802 finder du denne store og stemningsfulde 3-værelses lejlighed, som er nænsomt restaureret med respekt for boligens historie og originale detaljer. Gulvene er sat i stand, mens døre og vinduer er slebet ned og malet på ny for at bringe lejligheden tilbage til sin storhedstid. Mod gaden er der desuden forsatsvinduer, som bidrager til en behagelig og rolig boligoplevelse.

    Fra den fine entré bevæger du dig videre ind i boligens store opholdsrum. Det rummelige Svane-køkken ligger lige ved siden af spisestuen, som har så gode proportioner, at der sagtens er plads til både det lange spisebord og en mindre sofa- eller tv-afdeling. I direkte forbindelse ligger den store stue, og tilsammen får du nogle fantastiske opholdsrum med masser af plads til både hverdagen og gæster.

    Boligens master bedroom er noget helt særligt. Her får du et usædvanligt stort soveværelse med rigelig plads omkring dobbeltsengen og et helt nyt, snedkerbygget walk-in med masser af garderobeplads. Dertil kommer et fint badeværelse med separat bruseniche.

    Og så er der beliggenheden. Dronningens Tværgade placerer dig midt i Frederiksstaden og noget af det bedste, København har at byde på. Nyhavn, Kongens Nytorv, Strøget, Amalienborg og Marmorkirken nås på få minutters gang, mens Store Kongensgade, Bredgade og de omkringliggende gader byder på et væld af gode restauranter, caféer, vinbarer og specialbutikker. Samtidig har du Kongens Have, Kastellet og Botanisk Have inden for kort afstand samt metroen ved både Marmorkirken og Kongens Nytorv.

    Her får du en sjældent rummelig og stemningsfuld bolig, hvor de historiske rammer er bevaret og nænsomt ført tilbage til deres storhedstid.

    Kontakt os

    Jacob Vadsholt

    Ejendomsmægler MDE

    Kontakt os

    Bestil fremvisning

    Bestil salgsmateriale

    Andre boliger, der kunne være interessante for dig

    Svært ved at finde dit næste hjem?

    Tilmeld dig vores køberkartotek - så er du et skridt nærmere at finde dit nye drømmehjem