Svært ved at finde dit næste hjem?
Tilmeld dig vores køberkartotek - så er du et skridt nærmere at finde dit nye drømmehjem
På Tangholmen – en af de seks boligøer i Engholmene – finder du denne gennemførte 3-værelses lejlighed i et moderne byggeri fra 2021. Her bor du midt i Københavns Havn med kanalerne lige udenfor døren, samtidig med at boligen netop er blevet omfattende opgraderet med nye materialer og løsninger i høj kvalitet.
I løbet af det seneste år har lejligheden gennemgået en flot renovering, hvor der blandt andet er lagt sildebensgulv gennem hele boligen. Samtidig er der etableret et helt nyt køkken, som er udført med fokus på både æstetik og funktionalitet. Her får du blandt andet full-size vinkøleskab, ovn i arbejdshøjde, Quooker i messing samt induktionskogeplade med integreret emfang. Resultatet er et stilrent køkken, der sammen med de nye gulve giver boligen et markant mere eksklusivt udtryk.
Køkkenet ligger i åben forbindelse med den store opholdsstue, hvor det imponerende gulv-til-loft-vinduesparti sikrer et fantastisk lysindfald. Her er god plads til både spisebord og sofaafdeling, og gennem skydedøren træder du direkte ud på boligens største altan. Altanen er sydvendt med god plads til møbler og et skønt kig langs kanalen og videre mod havneløbet.
Lejligheden rummer to gode soveværelser, som begge er blevet opgraderet med nye skabe. Fra det ene værelse er der direkte udgang til boligens anden altan, som vender mod det flot anlagte gårdmiljø. Planløsningen giver desuden mulighed for at etablere et ekstra værelse, hvis behovet ændrer sig.
Komforten er helt i top med gulvvarme i hele lejligheden, elevator i ejendommen samt brugsret til eget depotrum i kælderen.
Beliggenheden på Engholmene giver en helt særlig kombination af København og livet ved vandet. Her kan du træde ud ad døren til kanaler, havnebad og hyggelige promenader, mens områdets caféer og spisesteder fortsat skyder frem. Samtidig har du Vesterbro og Indre By inden for kort afstand og metroen cirka 5 minutters gang fra boligen.
Her får du en lejlighed, der kombinerer det moderne byggeri og de maritime omgivelser med en helt ny og gennemført indretning – og ikke mindst to altaner, masser af lys og vandet lige udenfor døren.

Tilmeld dig vores køberkartotek - så er du et skridt nærmere at finde dit nye drømmehjem