Diskret sag

1561 København V

    Nyhed

    Lys 3-værelses lejlighed med to altaner og fantastisk udsigt over vandet

    På 3. sal på attraktive Havneholmen finder du denne indbydende lejlighed på 107 m², hvor moderne boligkomfort kombineres med en fantastisk udsigt over vandet og de charmerende husbåde. Her bor du midt i det maritime København med kanalerne lige udenfor, samtidig med at Vesterbro og Indre By er tæt på.

    Hjemmets naturlige samlingspunkt er det store opholdsrum, hvor køkken, spiseafdeling og stue ligger i åben forbindelse. Her er god plads til både det lange spisebord og en rummelig sofaafdeling, mens udsigten mod vandet danner en helt særlig kulisse om hverdagen.

    En af boligens helt store kvaliteter er de to altaner på hver sin side af lejligheden. Her får du dejlige uderum, hvorfra du kan følge livet på vandet og nyde udsigten over havneløbet og husbådene. Det er svært ikke at forestille sig de lange sommeraftener herude med vandet som nærmeste nabo.

    Lejligheden rummer to gode soveværelser. Det store soveværelse har god plads til dobbeltsengen og byder desuden på egen walk-in-garderobe. Det andet værelse fungerer perfekt som børneværelse, gæsteværelse eller hjemmekontor. Dertil kommer et stort badeværelse med god plads og separat bruseniche.

    Ejendommen er opført i 2009 og fremstår moderne og præsentabel med et indbydende gårdmiljø. Til lejligheden hører desuden brugsret til eget depotrum i kælderen, og der er mulighed for at tilkøbe en parkeringsplads i aflåst parkeringskælder.

    Beliggenheden er svær at slå. Langs vandet finder du hyggelige promenader til gå- og løbeturen, mens indkøb, caféer og restauranter ligger lige i nærheden. Havneholmen Metro ligger blot ca. 100 meter fra ejendommen, så resten af København nås på ingen tid, og samtidig er der kort cykelafstand til både Vesterbro og Indre By.

    Her får du 107 veldisponerede kvadratmeter, to gode altaner og ikke mindst en udsigt over vandet og husbådene, som gør det lidt ekstra godt at komme hjem.

    Kontakt os

    Jacob Vadsholt

    Ejendomsmægler MDE

    Kontakt os

    Bestil fremvisning

    Bestil salgsmateriale

    Andre boliger, der kunne være interessante for dig

    Svært ved at finde dit næste hjem?

    Tilmeld dig vores køberkartotek - så er du et skridt nærmere at finde dit nye drømmehjem